UDMATTET OG TRIST?

Er det sådan du tit har det, selvom det burde være lige modsat?

Har du været på overarbejde igen?

 

Det har lige været påske og snart kommer der flere helligdage.

Fridage er familiedage og familiedage kræver al din opmærksomhed og alle dine kræfter.

Du arbejder på højtryk på, at få alt til at klappe og få alle til at være glade.

 

Men, hvem er det, der ender med IKKE at være glad?

Hvem er det, der ender med at være udmattet og trist?

Hvem er det, der ender med kaos inde i hovedet?

 

Arh ja, tænker du, det er måske rigtig nok, men næste gang, så bliver det bedre.

Bare jeg øver mig – bare jeg bliver lidt bedre til . . .

 

Synes du, at det blevet bedre?

Nej, og ved du hvad, det bliver ikke bedre og det ved du godt.

Vil du blive ved med at finde dig i det? Er det trygt og godt, at have det sådan som du har det?

 

Det var lige der jeg var og nej, jeg synes ikke det var et rart sted at være, men i lang tid bildte jeg mig ind, at det nok skulle blive bedre.

Det endte i kollaps og jeg skal hilse at sige, at så er der lang vej op igen.

 

Der behøver du ikke, at ende. Jeg har taget turen for dig!

 

ER DU KLAR til, at gå i gang med, at tage dig selv meget mere alvorligt?

 

Hvis du er klar, så send mig en besked.

Jeg tilbyder dig en gratis afklarende samtale, så vi kan undersøge om det er os to, der skal følges ad på din vej mod ro og glæde.

 

Kærlig hilsen Elin

Hvis du er med så langt, så giv min Facebookside et like. Der kan du følge med i mine opslag og små videoer:

Elin spiser vietnamesisk, efter næsten 23.000 skridt i Berlin:

FOR POKKER DA OGSÅ, HVOR ER DET PINLIGT!

Eller er det?

Her skriver jeg det ene opslag efter det andet om, at finde sin ro. 

Men hey – selvom jeg godt ved hvordan jeg gør, så havde jeg lige glemt min egen ro.

Jeg kender godt mine alarmklokker. De alarmklokker, der siger til mig, at det er tid til at holde en pause for at finde roen igen.

Der er to vigtige ord i den sidste sætning: Alarmklokker og pause.

Kender du dine alarmklokker?

Min alarmklokke er træthed. Ikke sådan søvnig-træthed, men træthed i krop og sjæl.   Når jeg kan mærke det, så betyder det, at jeg har glemt at holde pauser.

Ikke den slags pauser, hvor tankerne alligevel bare kører videre, men pauser som jeg kan mærke, at jeg bliver genopladet af.

En travl uge og så alt dét, der venter på at blive gjort. Det er jo forår, for hulen. Alt skal endevendes i huset og haven. Bang, så forsvandt min ro og min glæde.

Her bagefter kan jeg godt se, at det havde stået på over noget tid.

Den stille fornemmelse af, at man bliver mere og mere urolig indeni, ikke rigtig glad og bare jævnt utilfreds – uden rigtig at kunne sætte en finger på, hvad der er galt.

Kender du også det?

Det var først da John sagde: ”Det er vist Netflix i eftermiddag”, at jeg kunne mærke, at JA det var okay, at vente med hus og have – og bare lave INGENTING. Absolut ingenting.

Jeg så to film og jeg kunne bare mærke, at min krop og sjæl slappede af og fandt energien igen.

Det var en tiltrængt pause. En genopladning.

Så hurtigt kan det gøres, hvis man altså ved, hvad der skal til.

Kender du dine tegn på, at nu er du kørt ud over kanten??

Ved du hvordan du genoplader??

Det er vigtige tegn at kende, fordi de tegn er med til at genoprette og vedligeholde din balance i livet - og ja, selvom man er mig, der er optaget af, at hjælpe kvinder med at finde ro og balance i livet, så kan jeg godt selv miste den et øjeblik.

Er det pinligt? Nej det er ikke. Det er livet!

Rigtig god påske

BLIVER DU NOGEN GANGE FULDSTÆNDIG INDÆDT VRED PÅ DIN MAND???

Altså sådan, så du næsten ikke kan have det indeni dig? 
Sådan, så det gør helt ondt og du enten må eksplodere eller gå din vej? Sådan fuldstændig URIMELIG VRED over, at han ikke kan finde ud af, at dele al det ansvar du har?
. . . . . . . . . . ! !

Fuldstændig urimelig vred, fordi du inderst inde godt ved at, ja, at det er urimeligt. 
Du aner bare ikke, hvad du skal gøre ved det.
Han må da vide, hvordan du har det! Han må da vide, at du har BRUG FOR HJÆLP!

Tro mig – HAN VED DET IKKE! 
Jeg har været der engang.
Han står bare fuldstændig himmelfalden og ser sin elskede flegne totalt ud over noget, som han ikke aner, hvad er.

Tror du det bliver ved med at gå? 
Kan DU blive ved med at holde til det?

HAR DU TRAVLT HELE TIDEN?

Det er dig, der skal have styr på det hele.

Der er ikke nogen, der hjælper dig og det eneste du kan tænke på er - SÅ HJÆLP MIG DOG !!
I må da ku se, hvor travlt jeg har.
Kender du det?

Jeg kan SÅ tydeligt huske da jeg havde det sådan. 
Jeg kan godt huske, HVOR SVÆRT det var at bede om hjælp og hvordan det hele var mit ansvar.
Jeg ved også nu, at sådan behøver du ikke at have det.

Jeg sidder her på min ynglingsplet i drivhuset og skriver til dig. 
Jeg tror næsten, at du kan se på mig, at sådan har jeg det ikke længere.

Jeg har lært, at bede om hjælp og jeg har lært, at alle - og ikke kun mig - har et ansvar.

Det er SÅ stor en lettelse og giver mig så meget RO og OVERSKUD i hverdagen. 
Det ønsker jeg også for dig - og jeg ved det kan lade sig gøre.