Altså sådan, så du næsten ikke kan have det indeni dig?
Sådan, så det gør helt ondt og du enten må eksplodere eller gå din vej? Sådan fuldstændig URIMELIG VRED over, at han ikke kan finde ud af, at dele al det ansvar du har?
. . . . . . . . . . ! !
Fuldstændig urimelig vred, fordi du inderst inde godt ved at, ja, at det er urimeligt.
Du aner bare ikke, hvad du skal gøre ved det.
Han må da vide, hvordan du har det! Han må da vide, at du har BRUG FOR HJÆLP!
Tro mig – HAN VED DET IKKE!
Jeg har været der engang.
Han står bare fuldstændig himmelfalden og ser sin elskede flegne totalt ud over noget, som han ikke aner, hvad er.
Tror du det bliver ved med at gå?
Kan DU blive ved med at holde til det?
