JEG HAR STADIG SVÆRT VED DET . . .

Jeg har på forskellig vis været inde på det mange gange i mine opslag – fordi det er så grundlæggende i tilgangen til at være dig og mig.

Jeg har stadig svært ved at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.

Ej Elin, det kan da ikke være rigtigt?

JO! Det er rigtigt.

Det med at få sagt de rigtige ja´er og de rigtige nej´er – det er en livslang proces (har jeg fundet ud af).

I starten, så foregik det på den måde, at jeg tit gjorde noget, som jeg burde have sagt nej til. F.eks. tage en opgave, som jeg ikke havde lyst til, men som jeg var nødt til at tage, fordi jeg var bekymret for, at vedkommende, der spurgte, så ikke ville synes om mig længere.

Inden i min hoved lød det nogenlunde sådan her:

”Helt ærligt, det her har jeg hverken tid eller lyst til – kan du da ikke se, at jeg faktisk har nok at lave?”

Det der kom ud af munden lignede mere det her: ”Det vil jeg gerne.”

Kan du genkende det?

Det var det jeg havde lært og det var det jeg gjorde – indtil jeg ikke kunne mere og begyndte at hente hjælp. Uh, den var svær.

Jeg var bange! Men jeg gjorde det.

Jeg lærte lidt ad gangen, at jeg godt måtte sige nej.

Jeg måtte f.eks. gerne sige nej til bagerdamen, hvis jeg kom i tanke om, at jeg hellere ville have et andet brød end det jeg først havde bedt om.

For hver gang jeg lærte, at sige nej, så kom jeg tættere på, at være den Elin, der ikke hele tiden behøvede tjekke med andre, om de nu forventede et ja eller et nej af mig.

Sikke en øvelse og sikke en lettelse.

Nu, i dag, mange år og mange processer senere, så kan jeg se, at jeg lander på et niveau, hvor jeg har det godt og på et tidspunkt, så er jeg klar til at gå videre derfra igen.

Jeg er endnu engang i en proces, hvor jeg på et nyt niveau øver mig i, at sige ja og nej.

Jeg skrev tidligere, at jeg var bange, da jeg første gang bad om hjælp.

Jeg anede simpelt hen ikke, hvor det ville føre mig hen.

I dag er jeg lykkelig for, at jeg gik igennem min frygt for jeg fandt ud af, at der var så meget bedre for mig på den anden side.

Er du bange?

Det er en helt klar pejling på, at der også er noget at hente for dig!

Og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig kærligt igennem.

Så, træk vejret dybt og skriv mig en besked.

Derefter aftaler vi et tidspunkt, hvor vi helt uforpligtende kan tale om, hvilke problemer du har og hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig.

Er du en hjælper? - det er jeg også . .

Er du sådan en person, der hjælper alle de steder du kan komme til det?

Ser du problemerne før andre ser dem og så går du bare i gang med at fikse dem?

Ofrer du dig gerne for, at kunne hjælpe dem, der beder dig om hjælp og nå ja, måske også dem, der ikke har bedt dig om hjælp?

Det er der sådan set ikke noget galt i.

I hvert fald ikke, hvis du hjælper dem, der selv beder om hjælp.

Det er fint, at være en hjælper, hvis du vel at mærke kan bevare balancen i det.

Kan du det?

Jeg var en ubalanceret hjælper og jeg gav alt for meget hjælp væk. Forstået på den måde, at jeg egentlig ikke havde overskud til at hjælpe, men jeg gjorde det alligevel.

Og hvorfor gjorde jeg det? Tja, jeg kunne faktisk ikke finde ud af andet. Det lå i min måde at være i livet på.

Jeg hjalp, fordi jeg reelt gerne ville hjælpe andre, med at få det bedre. Det vil jeg stadig gerne, ha ha.

Men jeg hjalp også, fordi jeg var hamrende bange for, at hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg blive sådan en man ikke kunne lide.

Det betød, at jeg også hjalp folk, der ikke havde bedt om min hjælp!!

Det betød, at jeg glemte at hjælpe mig selv og drønede rundt på lave batterier.

Langsomt, men sikkert har jeg lært min hjælperbalance at kende.

Jeg har selv bedt om hjælp for at blive klogere, dels på mig selv og dels på mig i relation til andre mennesker.

Det er en virkelig stor lettelse, at kunne gennemskue, hvad der er mit ansvar og hvad det ikke er mit ansvar, at hjælpe med.

Det giver så meget ro!

Alt for mange kvinder hjælper alt for meget. Er du en af dem?

Vil du have min hjælp til at blive en mere balanceret hjælper – så send mig en besked og lad os tage en snak.

Pleasersyndromet - er du klar til at gøre op med det?

En dejlig dag – kun for dig!

Ønsker du dig en dag i luksus, hvor du med en blid og kærlig start kan begynde at gøre op med dit pleaser-syndrom?

En dag, hvor du vil gå derfra med fornyet energi og et overblik over, hvordan du mere konkret kan komme videre med din personlige udvikling og samtidig har fået nogle redskaber, der gør, at du lettere kan komme ud af dine negative cirkler?

Så se her!

Har du det sådan her?

  • ·         Forsøger du at holde andre i godt humør, fordi, så er du selv i godt humør?
  • ·         Tager du dig af alle andre, før du tager dig af dig selv?
  • ·         Har du en følelse af at svigte de nærmeste, hvis du gør noget for dig selv?
  • ·         Er du bange for tage hul på at kigge på årsagerne til dit pleaser-syndrom – fordi ”hvem  er du, hvis du ikke længere skal tage dig af  andre”?
  • ·         Føler du dig egoistisk, hvis du gør noget for dig selv og tænker over, hvad de andre mon tænker om dig?
  • ·         Er du bange for at tale med andre om alt det kaos, der hersker i dig?
  • ·         Er du bange for at tabe ansigt?

Her har du nogen af alle de årsager, der holdt mig tilbage fra, at ”bruge tid og penge på mig selv”.

Noget af det, som jeg ikke engang kunne udtale, men som hang som sorte skyer indeni mig.

Noget af det, der gjorde, at jeg var alt, alt for lang tid om at komme i gang med at kigge på mit pleaser-syndrom.

Jeg var heldig.

Jeg nåede ikke at blive fysisk syg, men risikoen er stor, hvis man ikke formår at ændre en smule på nogen af de uhensigtsmæssige strategier i sit liv.

Hvis du alligevel er blevet klar til at tage tid og penge fra og til dig selv

- og hvis du alligevel er blevet klar til – helt forsigtigt – at kigge på nogen forandringer du kan gøre for dig selv . . . ?

Så brug en hel dag sammen med mig.

Jeg vil blidt og kærligt guide dig gennem dagen, hvor vi vil arbejde med nogen af de ting, der forhindrer dig i at få mere ro og glæde i dit liv.

Jeg vil også udfordre dig, men aldrig mere, end du selv kan følge med – eller som min tidligere kunde, Lene Storgaard siger ”Hun er også utrolig dygtig til at prikke til én på den helt rigtige, kærlige måde, så man guides til selv at få øjnene op for, hvad det er for udfordringer, man står med. ”

Hvis du giver dig selv den luksus, så skal vi være på et sted - det kunne være Comwell Borupgård i Snekkersten, Højstupgård i Helsingør eller noget tilsvarende i Københavnsområdet. Et sted, som er lækkert indrettet og hvor de vil servicere os gennem dagen fra klokken 10 til 15.

Vi starter dagen med at gå en tur, for at tale os ind på hinanden. Jeg holder meget af den lethed det giver, at tale sammen mens man går.

Tilbage i vores lokale vil vi kigge på, hvad det er, der skygger for din ro og glæde.

Jeg vil introducere dig til sammenhænge og modeller, der gør, at du bedre kan se, hvad det er der er på spil, når pleaser-syndromet er i fuldt flor.

Hvordan dagen præcist folder sig ud, finder vi ud af sammen, men jeg kan sige med sikkerhed:

  • ·         At du ikke svigter nogen, ved at sige ja til dig selv
  • ·         At du stadig vil have lige så stor omsorg for andre, som du har nu
  • ·         At du vil gå gladere ud af døren, end du kom ind ad den
  • ·         At du vil have muligheden for, at begynde at gøre op med dit pleaser-syndrom
  • ·         At du vil føle dig forkælet og vi vil have talt om, hvordan du kan forkæle dig selv – uden, at det går ud over andre.

Tid, sted og pris.

Tid: En lørdag fra 10 til 15, som du selv vælger. Det kan også være en hverdag.

Sted: Comwell Borupgård i Snekkersten, Højstrupgård i Helsingør eller et lignende sted i Københavnsområdet.

Pris: 6.900 kr.

Først til mølle: Som noget helt særligt, tilbydes i alt 5 deltagere fra mit foredrag, denne luksus-dag til kun 4.900 kr.

IMG_8236_done.jpg

DET ER SNART JUL !!

- glæder du dig?

Hvis julen kun fylder dig med følelsen af glæde, forventning, hygge og julestemning - så behøver du ikke læse videre.

Men, hvis glæden samtidig er blandet med ængstelse, pres, bekymring og uro, fordi du ved, at du kommer til at gå på kompromis med dig selv, så læs lidt videre.

Julen er nok den tid på året, hvor vi stiller de største krav til hinanden og især os selv.
Altså ikke sådan nogen udtalte krav, men den fælles forståelse af, at julen pinedød SKAL være den hyggeligste tid på året.
Lige dér er det, at glæden godt kan blive kvalt, i de ting du gør for at sikre hyggen.
Du får sagt ja tak til for mange julefrokoster – du får sagt ja tak til alt for meget, der skal bages – du får sagt ja tak til alt for mange og til alt for meget.
Hver gang du får sagt ja tak og kan mærke, at det egentlig burde have været et nej tak – så er det dig selv du har sagt nej tak til. Ved du godt det?

Hver gang du anstrenger dig for at imødekomme alt det hyggelige, så er det, at det bliver lidt mindre hyggeligt. 
Jo mere du anstrenger dig – jo mindre hyggeligt bliver det.

Det ser de andre selvfølgelig ikke! 
De ser kun overfladen.
Men hold da op, hvor du mærker det. Uro, kompromiser, utilstrækkelighed, dårligt humør og kort lunte overfor de nærmeste.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fundet en dejlig ro og balance i mit (jule)liv og jeg er meget optaget af, at det også kan lade sig gøre for dig!

Vælg dig selv til nu! 
Send mig en besked og lad os tale om, hvad jeg kan gøre for dig! 

Elin og jul.jpg

LEVER DU ET LIV, HVOR DU HAR DET RIGTIG SVÆRT MED MANGE AF DINE RELATIONER?

- familie, mor, far, kæreste, børn, veninder, kolleger, chefer, venner ??

Pluk selv ud og hør så her:

Du behøver IKKE have det sådan. Det er ikke en naturlov, at leve med konstant uro – ved du godt det? Det er ikke bare sådan du er og du behøver ikke acceptere det!

Længes du efter, at leve med følelsen af meget mere ro og glæde i den hverdag?

- helt enkelt; længes du efter, at blive meget bedre til at leve DIT EGET liv.

Jeg holder foredrag om, hvordan det kan lykkes for dig – ligesom det er lykkedes for mig. Se nederst i opslaget.

Der var ganske få mennesker i mit liv, som jeg var helt tryg ved.

Personer, som jeg følte, at jeg kunne være helt mig selv sammen med.

Der var mange mennesker omkring mig, hvor jeg hele tiden var på udkig efter, hvad de forventede af mig.

Jeg gjorde mig umage for, at leve op til dem og til de forventninger, som jeg følte, at de havde til, hvad jeg skulle mene og hvordan jeg skulle opføre mig.

Jeg prøvede også at komme dem i forkøbet på forventningerne, så der ikke behøvede at opstå konflikter.

Du ved, jeg prøvede at regne ud, hvad næste træk skulle være, så jeg blev ved med at være i ”kridthuset”.

Jeg kunne ikke bære tanken om, at der var nogen af dem, der ikke ville kunne lide mig.

Hvad fik jeg ud af det?

En følelse af utilstrækkelighed, dårligt selvværd, dårligt humør, frygt og så den der altomspændende uro. Både i kroppen og i hjernen.

Kender du følelsen?

Så ved jeg, at dit liv kan blive så meget bedre! – og jeg ved, at jeg kan hjælpe dig.

Jeg holder foredrag den 26.10 i København og workshop samme sted den 18.11.

Se mere her: https://www.elinjensen.dk/vksthuset/

Følg mig på Facebook her: https://www.facebook.com/finddinrokvinde/

Eller send mig en besked, så tager vi en helt uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig til meget mere ro og glæde i hverdagen.

 

Feddet.jpg

JAMEN, DET VIRKER!

JEG ER SUPER GLAD FOR, AT LENE TØR STILLE SIG FREM MED SIN OPLEVELSE!              

Læs her, hvordan forløbet, har ændret Lenes hverdag.

:Jeg har haft et virkelig givende online coachingforløb hos Elin Jensen fra april til august 2017. Det har simpelthen vendt op og ned på min forståelse af mig selv på den rigtig gode måde. Elin er fantastisk til at lytte og gribe fat i de ting, man siger, men også til at fornemme de ting, man ikke får sagt, når man taler med hende. Hun er også utrolig dygtig til at prikke til én på den helt rigtige, kærlige måde, så man guides til selv at få øjnene op for, hvad det er for udfordringer, man står med.

"Jeg havde svært ved at give tid til bare at være mig"

Min udfordring var udbrændthed midt i et hektisk arbejds/ projektliv med mange forskellige bolde i luften. Jeg havde svært ved at give tid til bare at være mig og at trække vejret, dyrke de ting jeg holder af, give mig selv luft i kalenderen og bare nyde. Det er jeg blevet meget bedre til igennem forløbet med Elin. Via realistiske målsætninger, konkrete og få øvelser har jeg kunnet arbejde mig frem til at, ja – elske mig selv mere og give mig lov til at være.

"Forløbet tilpasses, så det lige præcis giver mening i forhold til, hvor jeg er"

Elin er god til at tilpasse coachingforløbet i øjeblikket, alt efter hvor man er og bevæger sig henad. Det vil sige, at personen er i fokus og ikke et stringent forløb, der skal følges til punkt og prikke. Forstået på den måde, at forløbet tilpasses, så det lige præcis giver mening i forhold til, hvor jeg er. Og jeg er ikke blevet overdynget med opgaver, jeg ikke har kunnet klare at udfylde. Vi har sammen fundet ud af, hvad der har været realistisk at gå i gang med for små og større mål i hverdagen, skriveøvelser osv. Det har simpelthen været skønt!

"Resultatet gjorde mig vildt glad, og det siger så meget om, hvad forløbet har gjort for mig"

I starten lavede vi bl.a. en øvelse, hvor jeg skulle udpege, hvor meget kærlighed, jeg havde til mig selv i form af et hjerte med ringe rundt om. Jeg bad Elin om kun at male den lille ring i midten rødt. Men i slutningen af forløbet, bad Elin mig endnu engang at kigge på hjertet og sige, hvor meget der skulle udfyldes. Resultatet gjorde mig vildt glad, da næsten alle ringene rundt om hjertet blev udfyldt, og det siger så meget om, hvad forløbet har gjort for mig og min kærlighed til mig selv – den er vokset! Mit yndlingsudtryk fra Elin er ”Op i røven med det!” For det har man altså brug for at sige til sig selv engang imellem, når man føler man skal leve op til en hel masse for andre – og ikke for sig selv J

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Elin som coach, da hun er så dejligt og dygtigt et menneske, og jeg vil ud fra de mål, jeg nu har sat mig, sammen med Elin, arbejde videre på at få det endnu bedre og passe på mig selv.

Kærligst Lene Storgaard, projektleder og skuespiller.

Lene før.jpg
Lene efter.jpg

LAD OS SNAKKE LIDT OM FRIHED.

Jeg ved, at du drømmer om at få ro i dit hoved.
Det lyder så enkelt ikke? 
Det ved du og jeg godt, at det ikke er.

Du drømmer om, at få ro i dit hoved, så du kan gøre mere, af alt det du gerne vil.
Måske handler det bare om, at kunne sætte dig hen i et hjørne og læse en bog, helt uden forstyrrende tanker og bekymringer.

Men det kræver altså, at du gør noget andet end det du plejer, og at du er klar til at gå i gang med at arbejde med dig selv.
Og nej, det er aldrig for sent! 

Hvor blev nu det med friheden af? Det kommer her:

Efterhånden som jeg arbejdede med mig selv, og oplevede en større og større grad af ro i mit hoved – så oplevede jeg også en større frihed.
Det var ikke sådan en fysisk frihed, men mere denne her form for frihed:
Frihed til, at kunne sige nej tak! – og have ro i hovedet og maven imens.
Frihed til, at mene det du faktisk mener.
Frihed til, at være 100 procent dig selv, når du er sammen med familie og venner.
Frihed til, at bede om hjælp.
Frihed til, at forkæle dig selv.
Frihed til, at gøre det, som du selv har lyst til.

Lyder det ikke dejligt?
Det er det også!

Jeg kan hjælpe dig med at nå dertil.
Jeg tilbyder et mentorforløb, der løber over længere tid og så arbejder jeg på en workshop, der skal løbe af stablen i København. 
Det bliver en lørdag her i sensommeren eller tidligt efterår, med højst 8 deltagere.
Jeg glæder mig så meget til, at kunne præsentere den for dig.

En lidt fugtig, men dejlig dag på Cph Garden juni -17.

En lidt fugtig, men dejlig dag på Cph Garden juni -17.

DER ER ALDRIG OG ALTID EN GOD ANLEDNING!

Du kan ALTID fortælle dig selv, at det ikke er lige nu, at du skal gøre noget særligt for dig selv.

Du kan ALTID fortælle dig selv, at de andre kommer først . . 
- at der ikke er råd
- at det helt sikkert bliver en anden gang
- at der er andre investeringer, der er vigtigere!

Undskyldninger!! for ikke ALTID at tage dig selv alvorligt.

Der er ALTID et godt tidspunkt for at tage dig selv alvorligt
- og det tidspunkt er NU og NU og NU og . . .

Så op i r**** med alle undskyldningerne og tag en beslutning om noget særligt for dig selv.

Hvis ikke nu, på en smuk lys midsommeraften - hvornår så??

Rigtig glædelig midsommer
Kærlig hilsen Elin
- og PS, hvis du følger med, så ved du, at jeg selv har været en mester i undskyldninger ❤️

JEG TØR IKKE VÆRE SKØR!!

JEG VAR FULD AF MISUNDELSE, OVER DE MENNESKER, DER (tilsyneladende) GIK GENNEM LIVET – HELT UDEN AT TÆNKE OVER, HVAD ANDRE MON TÆNKTE OM DEM!

De der mennesker, der med den største naturlighed turde ”indtage scenen”.

Både i bogstavelig forstand, men også i overført betydning. At kunne være sammen med andre mennesker, UDEN at bekymre sig om, hvad de andre mennesker tænker.

Jeg havde fået konstrueret mig det her bur der bestod i,

·         at jeg var bange for, at komme til, at genere andre mennesker

·         at jeg var bange for, at blive uvenner med andre mennesker

·         at jeg hele tiden skulle regne ud, hvad andre tænkte om mig

·         at jeg skulle konstruere mig selv, så jeg passede ind

Her har du de fire sider og der var sgu ikke meget plads til, at slippe mig selv fri på.

Når jeg stod der i mit bur og kiggede ud på dem, der turde være skøre, så blev jeg misundelig, trist, ærgerlig og skamfuld.

Så jeg skældte mig godt og grundig ud over, at jeg dog ikke bare kunne tage mig sammen og turde gøre noget af det, de andre turde.

At være skør, betyder for mig, at der er nogen, der tør gøre noget, som jeg ikke tør, men som jeg gerne ville.

Jeg ville også bare så gerne turde være ligeglad med, hvad andre tænkte om mig.

Det ER ikke særlig fornøjeligt, at stå inde i det bur og kigge ud på al det levede liv og al den glæde der folder sig ud udenfor.

Måske kender du det bur?

Måske ønsker du dig, at du ikke behøvede at være, så afhængig af, hvad andre tænker, tror og mener om dig?

Jeg har fået brudt dørene op ind til mit bur og er i dag blevet meget bedre til at leve det liv, der er mit eget.

Jeg øver mig stadig og jeg tror det er en livsproces, men smag på det: Jeg lever det liv, der er mit eget.

Jeg er blevet meget bedre til at sige ”op i rø…” med hvad andre tænker.

Arh okay – det er ikke altid jeg siger det højt, men det virker også inde i hovedet! Prøv engang!

Jeg kender turen ud af buret og jeg er klar til at hjælpe dig, med al den viden og erfaring, som jeg har taget med mig fra min egen proces – og som er præcist målrettet til dig.

Hvis du er klar, så send mig en besked.

Jeg tilbyder dig nemlig en gratis afklarende samtale, så vi kan undersøge om det er os to, der skal følges ad på din vej mod ro og glæde.

Kærlig hilsen Elin

Hvis du er med så langt, så giv min side et like. Der kan du følge med i mine opslag og små videoer: https://www.facebook.com/finddinrokvinde/